L A U G S S K R Å (dvs. Foreningens vedtægter)

 § 1. Navn - hjemsted - stiftelse:

Laugets navn er: Vikingeskibslauget Sif Ege. 2. Laugets hjemsted er Frederikssund kommune 3. Lauget er stiftet den 29. august 1981.

 § 2. Formål:

  1. At vedligeholde og sejle Sif Ege så autentisk efter nordisk råsejlstradition, som laugets formåen, sikkerheden og de praktiske vilkår muliggør. 2. Med Sif Ege som udgangspunkt i ord og gerning at udvirke større arkæologisk indsigt i vikingernes håndværk, kultur og tankegang, blandt andet ved kursus og formidlingsvirksomhed. 3. Ved sejlads og sociale aktiviteter at skabe ramme for sejlerstemning, hygge og sammenhold.

 § 3. Medlemmer:

  1. Som medlemmer kan optages alle interesserede. Medlemskabet har først virkning fra det tidspunkt, hvor navn og adresse er meddelt skafferen og der er betalt kontingent. 2. Aktive medlemmer: Er medlemmer af lauget, der bla. betaler det kontingent, der til enhver tid er fastsat for aktive medlemmer på efterårslaugsmødet. b. Kontingentrestance på mere end 9 måneder medfører automatisk sletning af medlemskab. Nyt medlemskab af lauget kan ikke opnås før gammel gæld er betalt. 3. Støttemedlemmer: Er medlemmer af lauget, der  bla. betaler det kontingent, der til enhver tid er fastsat for støttemedlemmer på efterårslaugsmødet. b. interesserede i laugets virke, men som ikke kan afse tid til at deltage aktivt i lauget. Støttemedlemmer og gæster kan deltage aktivt i sejlads såfremt vilkårene herfor af skipperen anses for forsvarlige. 4. Æresmedlemmer: Optagelse som æresmedlem kan ske på det ordinære laugsmøde efter indstilling fra en enig bestyrelse. 5. Eksklusion: Hvis et medlem handler i modstrid med laugets formål og interesser og bestyrelsens anvisninger, kan medlemmet efter vurdering af bestyrelsen ekskluderes efter mundtlig og efterfølgende skriftlig advarsel. Den pågældende kan kræve sagen forelagt på første ordinære laugsmøde, hvor der skal være 2/3 flertal blandt de fremmødte medlemmer, for at eksklusionen er gyldig.

 § 4. Bestyrelse:

1. Bestyrelsen, der vælges af og blandt laugets stemmeberettigede aktive medlemmer, består af: Oldermand, Skaffer, Skriver og 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 2. Mellem bestyrelsesmøderne tegnes lauget af oldermanden, eller subsidiært af skafferen og et bestyrelsesmedlem i fællesskab. 3. Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. 4. Bestyrelsen kan til enhver tid foranledige nedsat underudvalg til at varetage specielle opgaver. Underudvalg udpeger selv en underudvalgs-formand, der refererer direkte til bestyrelsen. Underudvalg vil altid være ansvarlige overfor bestyrelsen. 5. I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig i nødvendigt omfang. 6. Der vælges 2 revisorer. 7. Lauget hæfter kun for sine forpligtelser med laugets til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke laugets medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

 § 5. Ordinært laugsmøde:

 1. Det ordinære laugsmøde er laugets højeste myndighed. 2. Det ordinære laugsmøde afholdes hvert år i første kvartal. 3. Det ordinære laugsmøde er beslutningsdygtigt ved almindelig stemmeflertal, uanset det fremmødte antal medlemmer. 4. Lovændringer kræver dog 2/3 af alle aktive medlemmers stemmer på det ordinære laugsmøde. 5. Stemmeret på det ordinære laugsmøde kræver, at følgende betingelser er opfyldt: Aktivt medlem indmeldt inden den 1. september året før i henhold til § 3 stk. 1 og ingen kontingentrestance. 6. Det ordinære laugsmøde indkaldes ved brev eller e-mail med 14 dages varsel og med følgende dagsorden: 3 a. Valg af dirigent, der ikke kan være medlem af bestyrelsen. b. Valg af referent. c. Godkendelse af protokol. d. Oldermandens beretning. e. Skafferens beretning. f. Øl- og kaffekassererens beretning. g. Behandling af indkomne forslag. h. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisorer, jfr. § 9. i. Eventuelt. 7. Indkomne forslag skal være oldermanden i hænde 8 dage før det ordinære laugsmøde afholdes.

 § 6. Ekstraordinært laugsmøde:

1. Indkaldes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt. 2. Når halvdelen af de stemmeberettigede medlemmerne kræver det med angivelse af emne for laugsmødet. 3. Varsel: Se § 5, stk. 6. 4. Ekstraordinært laugsmøde er altid beslutningsdygtigt ved det fremmødte antal medlemmer. 5. Stk. 4 gælder dog ikke opløsning af lauget, jf. § 11.

§ 7. Efterårslaugsmøde:

1. Efterårslaugsmøde afholdes i oktober / november, når Sif Ege er taget på land. 2. Efterårslaugsmødet indkaldes ved brev eller e-mail med 14 dages varsel og med følgende dagsorden: a. Valg af dirigent, der ikke kan være medlem af bestyrelsen b. Valg af referent. c. Oldermandens opsummering vedrørende de afviklede sejladser i sæsonens løb, samt forestående arbejder, der skal udføres i løbet af vinterhalvåret. d. Budget og fastsættelse af kontingent. e. Eventuelt, 3. Punkt d. er eneste emner til afstemning på efterårslaugsmødet. 4. Stemmeret på efterårslaugsmødet kræver, at følgende betingelser er opfyldt: Aktivt medlem indmeldt inden den 1. maj i henhold til § 3 stk. 1 og ingen kontingentrestance.

 § 8. Regnskaber:

1. Skafferen fører laugets regnskaber og opkræver kontingent forud årligt. Kontingentet skal være betalt inden 1. marts. 2. Regnskabet omfatter perioden 1/1 – 31/12. 4 3. Regnskaberne kan til enhver tid revideres af laugets revisorer, der straks meddeler resultatet til oldermanden. 4. Skafferen forelægger det reviderede årlige regnskab på det ordinære laugsmøde, idet det reviderede regnskab udsendes sammen med indkaldelsen til det ordinære laugsmøde.

 § 9. Valg

1. Oldermand: Valgperiode: 2 år – vælges lige år. 2. Skafferen: Valgperiode: 2 år – vælges ulige år. 3. Skriveren: Valgperiode: 2 år – vælges lige år 4. Bestyrelsesmedlemmer: Valgperiode: 2 år – vælge på henholdsvis lige og ulige år. 5. Suppleanter: Valgperiode: 2 år – vælges på henholdsvis lige og ulige år. Hvis en suppleant må indtræde permanent i bestyrelsen vil han herefter komme på valg som det bestyrelsesmedlem han erstatter. 6. Revisorer: Lauget vælger 2 revisorer på det ordinære laugsmøde. Betingelser: Ingen tilknytning til bestyrelsen. Vælges på henholdsvis lige og ulige år.

 § 10. Forsikring:

 1. Det påhviler bestyrelsen at foranledige tegnet de nødvendige forsikringer i forbindelse med laugets virke. 2. Lauget tegner ikke ansvars- og ulykkesforsikring for enkelte medlemmer eller deres ansvar overfor tredje person.

 § 11. Opløsning:

1. Opløsning af lauget kan kun ske, hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor på 2 behørigt indvarslede laugsmøder. 2. Laugsmødet kan udover valg af dirigent og referent kun have dette ene punkt på dagsordenen. 3. I tilfælde af opløsning skal bestyrelsen overdrage laugets midler og aktiver til et eller flere museer i nærområdet vederlagsfrit. Bygninger og faste installationer som er placeret på arealer lejet af Frederikssund Kommune overdrages vederlagsfrit til denne.

 Således vedtaget af bestyrelsen og godkendt af lauget på forårslaugsmødet den 12. marts 2016.

 På laugets vegne Jon Abildgaard Andersen Oldermand