- OM LAUGET
Frederikssund Vikingeskibslaug SIF EGE blev grundlagt i 1981. Formålet med lauget var, og er stadig, at bygge, vedligeholde og sejle vikingeskibet SIF EGE. Dette sker så autentisk efter nordisk råsejlstradition som
vores formåen samt sikkerheden og de praktiske vilkår gør det muligt.
Gennem SIF EGE vil lauget give danskere større viden om og forståelse for vikingernes kultur og mentalitet. Samtidig ønsker vi at bevare nogle af de håndværksmæssige evner, som vikingernes
skibsbygning afspejler.
Ved sejlads og sociale aktiviteter skaber Frederikssund Vikingeskibslaug SIF EGE desuden ramme for god sejlerstemning, masser af hygge og et tæt sammenhold.
Læs mere om laugets fundering i vores
laugsskrå.
Lauget i dag
Vi er omkring 25 aktive medlemmer i lauget, og næsten lige så mange støttemedlemmer. Det betyder ikke, at vores ture og togter er overfyldte, og vi er altid interesserede i
nye medlemmer.
Om sommeren ligger SIF EGE ved Nordkajen i Frederikssund Havn. Herfra træ;ner vi, sejler med
gæster samt tager på togter og mindre ture.
Om vinteren ligger SIF EGE i værkstedet på den nedlagte maskinfabrik FIOMA. Her har vi hver uge taget os af de nødvendige reparationer, vedligeholdelsesopgaver og nye konstruktioner. Lauget er for øjeblikket i gang med at planlægge et nyt vinterhi - en naust. Følg med på
forsiden for flere informationer om situationen.

