- BYGNING AF SIF EGE
I 1983 begyndte byggeriet af SIF EGE, som er en kopi af Skuldelev 3. Det tog i alt 13.000 arbejdstimer, fra udpegning af træ i skoven til forberedelse og færdiggørelse af skibsdelene. Yderligere brugte lauget adskillige timer på
forskning - besøg på Roskilde Vikingeskibsmuseum, møder osv.
Lauget købte 12 egestammer, 2 fyrretræstammer og pil - i alt 30 tons træ, som dog ikke kunne udnyttes alt sammen. 2000 nagler blev smedet, cirka 100 trænagler skåret og 457 meter hestehårsreb blev slået - alt sammen i hånden.
Den 2. juni 1990 blev SIF EGE søsat i Frederikssund Havn og læsset med 2,6 tons ballast bestående af sten. I fadøl døbte Borgmesteren skibet efter Thors hustru.
Til at begynde med var vi nødt til at låne et sejl i Roskilde, men SIF EGEs eget sejl blev færdigt kort tid efter. Det var 46 m2 stort. I 1996 blev vores uldsejl færdigt - vævet og håndplukket fåreuld fra Norge - dette sejl anvender vi den dag i dag.